Torsdag, May 01, 2008

En SERIØS skideballe til TV2 Radio (R.I.P.)

Der er helt utrolig mange mennesker og koncepter man kan skælde ud på, når det kommer til TV2 Radios lukning.

Man kan jo starte med Jens Rohde, hvis ENESTE radioerfarring da han tiltrådte som adm. direktør for radiostationen var, at han har været sportskommentator på Radio Viborg i midten af 80erne. Var det en klog beslutning, Jens? Da du fik tilbudt stillingen, følte du så at du her virkelig kunne komme til din ret, eller var det mere en metode til at forlade Venstre med oprejst pande, istedet for at skulle liste ud af bagdøren som konsekvens af den fyring for udulighed, der nok var kommet før eller siden?

Så kan man jo kigge på valget af Eik Frederiksen som programchef. Før han forlod sin stilling som den nok mest enevældige musikansvarlige P3 nogensinde har haft, var han programchef på The Voice og POP FM hvor han bl.a. stod for begge kanalers formattering. Efter sit virke i DR, sprang han direkte videre til Sky Radio, hvor han sad i kun 6 måneder, hvorefter han af uvisse årsager stoppede med øjeblikkelig virkning. Altså en temmelig erfarren herre ud i det over-formatterede og kantesløse radioformat. Da Jens Rohde for godt 1 år siden erfarrede at lyttertalene på TV2 Radio var katastrofale, valgte han iøvrigt at afskedige Eik Frederiksen fra sin stilling som programchef, og istedet ansætte ham som... Musikchef.

Alle radiostationers vigtigste og største udfordring er morgenshowet. Uden et godt morgenshow er man intet. Og også her har TV2 Radio fejlet. Man ansatte den ene kendis vært efter den anden, alle uden den mindste smule radioerfarring, til at tage sig af de tidlige timer, og til den løsslupne eftermiddagsflade havde man en Casper Christensen der helt tydeligt var aldeles uforberedt, og ikke kunne tilbyde andet end at være "Casper Christensen".

Men måske er det slet ikke nogen af disse ting der er skyld i lukningen? Måske er det indkøbet af det dyreste og mest hi-tech'e radioudstyr der kunne fås, der fra starten satte TV2 Radio i en nærmest umuligt økonomisk situation? Måske var det fordi de lavede radio som man laver TV, og benyttede sig af for mange forskellige profiler og programmer, og dermed fik en uharmonisk og uoverskuelig programflade?

Ellers også var det bare en lorteradio.

TBS. AVD.
Posted by Audio Video Disco at 15:30:04 | Permanent Link | Comments (1) |
Kommentar
1 - "Eller også var det bare en lorte radio."

Smukt! ;) (Comment this)

Skrevet af: Tulle at 2008/05/02 - 01:13:11
Skriv en kommentar