Audio Video Disco

Dette er et blogindlæg om en kulturskrue uden ende. Om 2 grupper af mennesker der begge er enige om at de overhovedet ikke forstår de andre.

I det ene ringhjørne har vi de TV-seere som ikke forstår hvorfor musik på DR er blevet reduceret til enten at være let underholdning med et quiz element, eller i bedste fald en sms bestemt top 10 på den grå eftermiddagsflade. Hvorfor man ikke kan have seriøse musikprogrammer med værter som VED noget og som VIL noget, og som kan nå ud til både de brede og de smalle masser. Som kan have et afsnit om dødsmetal eller gangster hiphop uden at dette skal behandles som en kuriositet og noget ‘smadder spezielt’ man omtaler med et let undskyldende skævt smil.

Og hvorfor kan man ikke sende koncertoptagelser? Gamle og nye, skæve og brede, små og store. Hvorfor er den eneste omtale af en af verdens største og mest kendte musikfestivaler reduceret til 2 minutter i TV-avisen og på en rigtig god dag 22 minutter mandag aften hvor Peter Kær på skide sjov vis, demonstrerer hvor meget tis og øl og burgers der lige nu befinder sig på Dyreskuepladesen i Roskilde. Tøhø, hvor er I fede, hva’?

Hvor er I bare fede når det eneste tidspunkt der bliver transmiteret live koncerter, er når Kronprinsparret uddeler deres totalt usexede kulturpris fra Operaen i København, og et dansk ufarligt og aldeles householdname får lov til at varme op. Hvor er det dejligt at vide at man som 31 årig er henvist til Top Charlie hvis man vil se et program om og med musik.

Kenneth Plummer, har du hørt om SPOT? Eller Vesterbro Festival? Eller Distortion, Oppenheimers, Jazzfestivalen, eller Århus Took It? Didnt think so... Håber du er stolt, makker.

I det andet ringhjørne har vi så DR og producenterne, der ikke kan forstå hvorfor de 1500 mennesker der står i Store Vega og ser Spleen United ikke vil se i øjnene at de betragter et fænomen der ikke interesserer de andre 5 millioner danskere det MINDSTE. At hvis du spørger en hvilken som helst dansker om han eller hun synes den næste sæson af X-Factor skal udskiftes med et live musikprogram transmitteret fra de snart 4 scener i Vega, ja så vil alle lige på nær nogen få unge københavnere der stadig ikke har fundet ud af at et Vibskov tørklæde er rimelig 3 years ago, spørge hvad Vega er.

At det eneste man kan være sikker på som Ugens Uundgåelige er, at man er næste uges Who-the-fuck-are-you?, og at ud over Carsten Holm og Tony Scott, er det kun selv-pinende snitte-teenagere der gider at beskæftige sige med de indie-demoer der fylder hele P3s flade søndag aften.

Og nåja... Hvorfor overhovedet argumentere, når man kan nøjes med at kigge på de knastørre tal der taler deres eget helt tydelige sprog: Så snart der er et musikalsk indslag på TV... Så zapper folk væk. Uden undtagelse! Det koster seere at sende musik. Og det koster penge! Mange penge! Koda og Gramex som er de copyrightorganisationer som musikerne i Danmark normalt er rigtig glade for, har nemlig sørget for at presse priserne for brug af musik så højt i vejret, at ingen længere har råd til at bruge musik. Sådan! Håber I er glade for resultatet.

En kulturskrue uden ende.

Men sjovt nok også en kulturskrue der stort set ikke eksisterer i vores nabolande, hvor man i public service forpligtigelsen skal spille langt mere end de 30% lokalt repertoire (altså dansk musik) som DRs P3 gør. Den musik der spilles skal primært være enten lokal eller relevant for lokalstoffet, og man har via en årelang støtte gjort musik til den største selvfølgelighed i både dag, aften og natte fladen. En støtte der har medført at Sveriges største (læs det igen: Største!) exportvare såmænd er... Musik.

Så kære DR. Vil I ikke nok PLEASE være de voksne, og stoppe denne skrue? Opdrag på folket, og gør dem vant til at musik er ligeså naturlig en del af jeres flade, som en spillefilm, deadline og vejret er. Så er jeg sikker på folk nok skal blive hængende.

Vi skal bare lige vænne os til det...

 

TBS. AVD

Hvis man er mega træt af den danske musikindustri, så skal man smide en bombe i århus fredag aften. For stort set alt hvad der kan kravle og gå af pladeselskaber, managers, distributører og musikere vel være at finde i smilets by til årets SPOT festival.

Jeg har tidligere på bloggen vold-anbefalet et band (Torche), som jeg godt kunne frygte jeg var den eneste (ud over bandmedlemmernes mødre) der kunne lide. Men den blog er nok den der har fået flest positive reaktioner, så jeg tør godt igen! Denne gang - med lidt mindre frygt - vil jeg gerne udsætte jer for... THE SWORD!

Vi har her med et band at gøre som består af 4 unge mænd der dybest set spiller Heavy Metal som man gjorde det i slutningen af 70erne, men dog med et par add-ons som vel generelt set må betragtes som værende temmelig kikset:

Deres tekster handler om elvere og trolde og skove.
Guitarsoloerne går KUN hurtigt, og de er ikke bange for at spille dem unisont med en anden guitar.
Deres guitarer og basser er oftest af den slags som man kan stikke sig eller skære sig på.
Deres logo er skrevet med økseagtige bogstaver og der er gerne en blodig skelethånd indvolveret i deres grafik.
Når trommeslageren slår på et bækken, dæmper han det som regel lige bagefter med den anden hånd. *Baf!*

Men det mest vanvittige er sgu, at de slipper afsted med det. Det er meget meget sjældent jeg vil sammenligne med de største, men det lyder dybest set som en blanding af gammelt Deep Purple, et teknisk Black Sabbath og et tungere Led Zeppelin. Og hele tiden med den gamle klassiske engelske 70er lyd, der med New Wave Of British Heavy Metal inspirerede al tung og hård rock op igennem 80erne, 90erne og helt frem til idag.

Hør selv her hvad bandet kan live:


Smukt!... og nåja! Hvordan skulle man ikke kunne elske et band, der på sin netop nyudkomne 2er har titler som "The Frost-Giant's Daughter" og "Fire Lances of the Ancient Hyperzephyrians"?

Som med så meget andet god musik finder du næppe The Sword i Fona, men begge plader (hvor især den første altså er et ægte mesterværk) fås lige her, og jeg kan ikke anbefale dem nok. The Sword er netop nu på turné i USA med førnævnte Torche. Behøver jeg sige at jeg gerne så den turne komme til Danmark?

TBS. AVD.


P.S. Man ved godt at man ikke har levet op til sine forpligtigelser som bloggerde seneste 14 dage. Solen har været meget fremme, og jobbet har bareværet meget. Håber I vil bære over med min lidt sløje frekvens.

Hvis ikke du har læst nærværende blogs indlæg "Guldplader til alle", omkring det voldsomt stigende antal guldplader efter TDCs lancering af musiktjenesten Play, så gør det lige inden du fortsætter. Denne blog er nemlig en vaske ægte fortsættelse.

Ganske kort fortalt så kunne TDC melde, at de nu skulle til at uddele en masse guld og platinplader til danske kunstnere, fordi de med lanceringen af deres gratis musiktjeneste "Play" har øget salget af musik ganske voldsomt.

Nu er det jo bare sådan, at det ikke er TDC der uddeler guldplader. Ligesom det heller ikke er Guf, Fona, Stereo Studie, iTunes, eller nogen anden musikbutik, der uddeler de gyldne skiver. Det er pladeselskabernes brancheorganisation IFPI der efter dokumentation fra pladeselskabet, certificerer en single eller et album til en guld eller platinplade. Uden IFPIs certificering får man ikke nogen guldplade, og i dette tilfælde har TDC altså været lige hurtige nok til at uddele fiktive guldplader, for IFPI vil IKKE lade "salget" af tracks indgå i hitlisterne.

Jesper Bay, som er formand for IFPI i Danmark forklarer det med at et "Play-Download" jo er midlertidigt. Så snart en musik-bruger ophører med at være kunde hos TDC, så ophører retten til brugen af nummeret, og der kan derfor ikke længere være tale om et regulært salg. Med andre ord: Den dag folk ikke længere er TDC-abonnenter, er de pågældende downloads pludselig heller ikke solgte længere, og sangen – eller albummet – lever dermed ikke længere op til certificeringskravet.

IFPIs bestyrelse overvejer dog om man skal indføre en særlig chart for denne type downloads, så man kan danne sig et reelt billede af musikforbruget i Danmark, men vil indtil videre ikke gå aktivt ind i dette, før der er flere tilgængelige tjenester end bare TDCs.

Jeg kan jo godt forstå argumentet. Man kan ikke uddele en guldplade til an artist, med en klausul om at hvis TDC oplever et kundefrafald, så skal den afleveres tilbage. Men så kunne man jo blive perfid og sige, at så skal vi også til at kalkulere med, at CDer der bliver solgt til genbrug, eller bliver ridset, heller ikke længere tæller, og at LPer der bliver solgt til overpriser på eBay, skal tælle 2 gange. Vanskeligt.

Jeg vil tilgengæld godt vove pelsen og sige, at konsekvensen af dette ihvertfald ikke bliver, at vi skal skrue op for antallet af solgte enheder for at udløse en guldplade. Nej, jeg vil godt æde min hat på at vi meget snart skal skrue væsentligt NED for dette tal, eftersom gratistjenester utvivlsom vil mindske salget (både det fysiske og det digitale), men altså ikke tæller i statestikken.

TBS. AVD.

Hvor mærkelig en plade lyder det her som:

En meget dyb og ikke særlig graciøs kvindestemme som leadvokal.

David Bowie på kor.

Et akkompagnement der lyder som et halvfunky elektronisk Sonic Youth med vildt meget rumklang og en ny trommemaskine

En alt for lang første single med en musikvideo der handler om at lave en musikvideo med Salman Rushdie som instruktør.

Nick Zinner fra Yeah Yeah Yeahs på spade.

Udelukkende Tom Waits coversange.

Den plade udkommer snart. Og det er Scarlett Johansson der har lavet den. Det eddermame mærkeligt! Eddermame:


... og hvis jeg må være så fri, så er det eddermame også fedt! Tænk at en Hollywood starlet barsler med noget så ukommercielt og karriereoverstyrsættende som det her. Hun VED jo at hun enten får tæsk for at pisse på Tom Waits, eller for ikke at synge helt nydeligt og fint, eller også får hun det for at ville lege indierocker med dyr makeup eller for at udnytte sin skuespil karriere til at lave endnu en hurtig million.

Men ikke af mig! Jeg synes det er fedt, og jeg håber helt vildt at hun tager på turné med det.

Pladen hedder Anywhere I Lay My Head og udkommer den 20. maj på Atco/Rhino.

TBS. AVD.

Der er helt utrolig mange mennesker og koncepter man kan skælde ud på, når det kommer til TV2 Radios lukning.

Min gode ven og blog-kollega Suzy Q henledte min opmærksomhed på det her forleden:

The Dillinger Escape Plan (Fordi de er fantastiske, men jeg har aldrig turde se en klubkoncert med dem. Se hvorfor her)

Lad mig lige sige at jeg altså ikke hater! Jeg synes programmet er pisse godt i år. Men jeg gad eddermame godt at se de her - på den ene eller anden måde - aktuelle bands (her listet i intet andet end alfabetisk rækkefølge):

- The Black Angels (De fik mega ros for deres BRMC support i den Grå Hal, og de ER på europæiske festivaler!)

- Breumm (Det bedst anmeldte danske band. JA jeg arbejder med dem, man HELT ærlig... de burde være der)

- The Duke Spirit (De har lavet en fed EP og en fed LP, og de er altså lige ovre i England)

- Eagles of Death Metal (Vi blev også snydt sidste år, og de kommer med ny plade om en måned eller 2)

- Hermano (Den del af Kyuss der ikke blev til Queens of the Stone Age. Hvor ornli' sygt ville det lige være?!)

- Nick Cave and The Bad Seeds (Grinderman = OK - The Bad Seeds = Bedre. Også selvom den nye er kedelig)

- PJ Harvey (Hun har vist udgivet en små 3 plader siden sidst. Kom nu lidt, Roskilde!)

- The Raconteurs (Deres nye plade er federe end den gamle, OG de spiller på fucking Hove!)

- The Ting Tings (MEGA hypet, næsten lokale, snart aktuelle, og garanteret ret billige... Lidt endnu!)

- Led Zeppelin (HEY! De HAR spillet 1 koncert, ik'?! Prøv lige at forestil jer det, mand)